De tre Tour de France-etaper i Danmark bliver en folkefest. Man kunne lade diskussionen være ved det, men investeringen af mindst 88 mio. offentlige kroner i begivenheden skygger for det faktum, at vi savner strategisk retning på investeringer i den danske idrætssektor og sans for de kvaliteter, som virkelig kunne brande Danmark og dansk idræt. Artiklen blev første gang bragt i Jyllands-Posten den 8. marts 2019.

Inden for et år vil FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling være tema for tre større konferencer i idræts- og fritidssektoren herhjemme. Er der tale om politisk korrekthed, eller er verdensmålene faktisk en glimrende ramme for refleksion over egen praksis i idræts- og fritidssektoren?

London Sport Tech Hub er Europas hidtil eneste innovationssprogram målrettet teknologi til fremme af idrætsdeltagelsen. Programmet er et forsøg på at udnytte befolkningskoncentrationen, udfordringerne med fysisk inaktivitet og befolkningens stigende brug af teknologi og sociale medier i den engelske hovedstad som afsæt for at skabe nye innovative løsninger til fremme af idræt og fysisk aktivitet.

Kommentar: De seneste års massive forskning i fodboldens sundhedseffekter skal suppleres af langt mere fokus på strukturelle, ledelsesmæssige, merkantile og kulturelle udfordringer ved at arbejde for folkesundheden gennem fodbold og holdspil. Motionsfodbold er medicin i forhold til snart sagt alle livsstilssygdomme, men de typiske fodboldmiljøer har så rodfæstede vaner, at fodboldmedicinen ikke kan udbredes for alvor, medmindre man tænker helt nyt.

Da Heart of Midlothian FC besluttede sig for at anvende fodboldens fascination til at bidrage til lokalsamfundets udvikling på alle niveauer, fik klubben snart endnu mere tilbage fra lokalsamfundet. Community-programmet i den skotske topklub kan være til inspiration for nye fodboldkoncepter og fodboldklubber - også i Danmark.

Hvor meget er der egentlig at fejre, når dansk idræt lørdag aften i Herning holder den traditionsrige hyldestfest ‘Sport 2018’ for årets store danske sportspræstationer? International idræt er i ødelæggende konflikt med sig selv, og selv hovedpersonerne, nemlig de aktive eliteudøvere, begynder stadigt kraftigere at manifestere deres manglende tillid til idrættens organisationer.

Bogomtale. Hvorfor pokker udgør motionsløbere i bogstaveligste forstand den største folkebevægelse i Danmark? Man bliver jo en kedelig CEO af det. Eller en glad idiot. Eller måske lidt det hele. Den tidligere eliteløber Peder Troldborgs lille poetiske løbebog giver glimt af de små indforståede detaljer, der gør livet værd at løbe. 

Nytænkning. Breddeidrætten i Storbritannien har ikke været helt den samme, siden en entreprenant dansk forretningsmand gik en tur med sin golden retriever og kiggede lidt tilfældigt ind i klubhuset hos den lokale rugbyklub Bedford Athletics.

Det skæve Idræts-Danmark, Del 3 af 3: Tiden er inde til at lære af de gode erfaringer med andre målrettede statslige institutioner på idrætsområdet og skabe en ’Idrættens Sociale Udviklingsfond’, der endelig kan sikre idrættens sociale rummelighed en fremtrædende og permanent plads på den idrætspolitiske dagsorden. 

Det skæve Idræts-Danmark, Del 2 af 3. Hvorfor er det så svært for skiftende regeringer at iværksætte en ambitiøs og sammenhængende strategi for at understøtte adgangen til idræt for nogle af de inaktive eller udsatte borgere, som alle taler om? Der går en ubrudt linje fra daværende kulturminister Ebbe Lundgaards nederlag i en magtkamp med DIF og DGI i 1997 til nutidens forsømmelser i forhold til idrættens skæve grupper.

Det skæve Idræts-Danmark, Del 1 af 3. Da regeringen for nylig annoncerede en satsning på 40 mio. kroner for at få flere af idrættens udsatte grupper ind i fællesskaberne, var det i praksis en videreførelse af flere årtiers tilfældig og ineffektiv statslig idrætspolitik i forhold til de målgrupper, som har sværest ved at finde ind i idrætslivet. Det eneste nye under solen, er at DIF og DGI denne gang blåstempler en helt utilstrækkelig statslig indsats.

Selv om Norge lægger stor vægt på social lighed i samfundet generelt og i foreningsidrætten specifikt, har nye tal om en voldsom social ulighed i foreningsidrætten vakt en vis debat. Mens man ivrigt leder efter forklaringerne på frafald og generelt stigende social ulighed i foreningsidrætten, finder de norske unge i stort tal vej til de kommercielle fitnesscentre.

Anmeldelse. Bogen Streetpossession er et passioneret og nødvendigt angreb på ’sorteringsmaskinen’ dansk børne- og ungdomsfodbold med stærke pointer og behjertede forslag om, hvordan man kan skabe langt bedre børne- og ungdomsmiljøer i danske fodboldklubber.

Sports Governance Observer. Paradoksalt nok er det de to mest skandaleramte internationale specialforbund, FIFA og IAAF, der formelt set har bedst styr på de interne forvaltningsstrukturer. Men generelt er international idræt fortsat i en alvorlig krise i forhold til demokrati, organisering og interne strukturer. Også dansk idræt har masser af forbedringspotentiale i forhold til foreningsdemokrati, samfundsansvar og interne procedurer.

DGI står i dag for meget for ’Directorate-General for Idræt’ og for lidt for ’Dansk Gymnastik & Innovation’. DGI bør tilskære sin egen organisation til de absolutte kerneopgaver med et reelt folkeligt fundament og i stedet anvende de frigjorte midler på at sætte retning og gøre andre aktører i idrætssektoren bedre. Kun sådan kan DGI indfri de løfter, organisationen har udstedt til samfundet.

Er DGI nu den drivkraft for udvikling og nytænkning i dansk idræt, som DGI-ledelsen selv mener? Eller forhindrer en tung struktur med alt for mange midler bundet i ansatte og den fælles dagsorden i visionssamarbejdet med DIF, at DGI reelt indtager rollen som den store fornyer af den danske idrætssektor?

DGI’s historiske baggrund er det folkelige og roden i foreningslivet. Men de store forandringer i organisationens historie har i praksis været ret så topstyrede. Måske kan det ske igen efter formandsvalget den 3. november?

Afleverer afgående DGI-formand Søren Møller en organisation i absolut topform på DGI-årsmødet i Aarhus den 3. november, eller er DGI holdt kunstigt oppe af en utidssvarende støttestruktur i dansk idræt, som næppe får lov at fortsætte uantastet i mange år endnu? 

Læs første del af en personlig analyse af DGI’s rejse til en idrætspolitisk gigant med begrænset folkelig substans.

Folkets Møde i Aarhus i anledning af kommunens status som Europæisk Frivillighovedstad 2018 gav anledning til reflektion om tidens mange dilemmaer i relationen mellem frivillighed, civilsamfund og velfærdsstat. Hvor de fleste kan blive enige om at hylde det frivillige engagement, kan det straks være sværere at definere, hvornår velfærdsstaten naturligt bør høre op, og civilsamfundet tage over. Civilsamfundet bør også kigge indad og ikke kun fokusere på offentlige støtteordninger, bøvl og bureaukrati.