Ny undersøgelse: Sundhedskrisen og nedlukningen af idrætslivet har sendt landets selvejende idrætsfaciliteter på en uhørt økonomisk og beskæftigelsesmæssig nedtur. Særlig hårdt ramt er de mest entreprenante faciliteter, som skal spille en nøglerolle, når befolkningens for tiden brat dalende deltagelse i idræt og fysisk aktivitet skal tilbage på ret spor efter Corona-krisen.
Af Henrik H. Brandt
Landets idrætsfaciliteter er på ukendt territorium med store økonomiske udfordringer efter et par måneders nedlukning af stort set al idræt under sundhedskrisen. Foto: Henrik H. Brandt
De mest entreprenante idrætsfaciliteter er i første omgang også de hårdest ramte.
De store strukturelle forskelle på landets kommunale og selvejende idrætsfaciliteter kommer til at skabe en massiv økonomisk og strukturel udfordring for fællesskaberne og folkesundheden i Danmark, når befolkningens brat dalende deltagelse i idræt og facilitet skal tilbage på sporet efter måneders nedlukning som følge af Corona-krisen.
Den 7. maj kunne virksomhedsrådgiver Lars Steen Pedersen fra LSP Resolve fremlægge en række yderst foruroligende tal, da han på et webinar offentliggjorde hovedtallene fra undersøgelsen ‘Idrætsfaciliteterne under sundhedskrisen’, som LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus har gennemført i ugerne efter påske.
Især blandt landets selvejende faciliteter er den økonomiske situation dybt alvorlig efter snart to måneders nedlukning: Over 80 pct. af de selvejende faciliteter forventer et dårligere resultat end budgetteret i 2020. Heraf kigger over 61 pct. aktuelt ind i underskud - og for nogle faciliteters vedkommende truende konkurs. Det dystre billede tegner sig på trods af, at de fleste kommuner har fastholdt de sædvanlige drifts- og lokaletilskud eller aftalte betalinger for skole- og institutionsbrug under nedlukningen.
“Over 80 pct. af de selvejende faciliteter forventer et dårligere resultat end budgetteret i 2020. Heraf kigger over 61 pct. aktuelt ind i underskud - og for nogle faciliteters vedkommende truende konkurs.”
Deltag i webinarer
Idrættens Konsulenthus og LSP Resolve afvikler den 13. og den 15. maj kl. 10.30-12.00 yderligere to webinarer om Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen. Læs program og praktisk info
Mangel på likviditet er en aktuel trussel
De selvejende idrætsfaciliteter, som især er fremherskende uden for hovedstadsområdet, er non-profit konstruktioner. De har sjældent det store kapitalberedskab. Hver tredje selvejende facilitet har en egenkapital på under 1 mio. kr., og 46 pct. af disse faciliteter havde primo maj under 1 mio. kr. i likvide midler. Ca. en tredjedel forventer at løbe helt tør for likviditet senest omkring nytår.
Den næsten totale nedlukning af stort set alle landets idrætsfaciliteter har haft store økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser i branchen om helhed.
De deltagende faciliteter i undersøgelsen har ud fra undersøgelsen en estimeret samlet omsætning på 2,8 mia. kr. og 3.500 fuldtidsstillinger, men siden nedlukningen har faciliteterne foreløbig måttet afskedige 115 medarbejdere og sende 2.240 ansatte hjem på lønkompensation. Omregnet til hele branchen er op mod 5.000 medarbejdere p.t. sendt hjem.
En af branchens udfordringer er de store forskelle i de enkelte faciliteters struktur og organisatoriske kapacitet. Branchen spænder fra den lokale lille hal med faste brugere og en ’spiralkalender’ som det mest avancerede ledelsesværktøj - til store anlægskomplekser med hundredvis af ansatte og store interesser i restauration, hoteldrift, events/kultur, fitness/wellness og kommerciel udleje som forudsætning for også at servicere de lokale foreninger og institutioner.
Dybt beklagelig situation
Hos 35 pct. af de selvejende faciliteter udgør den kommunale støtte således under halvdelen af omsætningen. Hos to ud af tre af disse faciliteter udgør den kommunale støtte under 70 pct. af omsætningen.
”Vi har i DGI i de seneste 10-12 år i den grad plæderet for at faciliteterne skulle tænke mere offensivt, proaktivt og igangsættende og selv skabe aktiviteter for borgerne ved siden af arbejdet med at få flest mulige idrætsforeninger med. Vi har arbejdet for at skabe dynamik, omsætning og indtægtsgrundlag i faciliteterne og skabe et mindset, som kan levere mest mulig aktivitet og benyttelse af faciliteterne for pengene. Derfor er det dybt beklageligt, at vi har en situation lige nu, hvor de mest entreprenante faciliteter tilsyneladende er de hårdest ramte,” sagde DGI’s konstituerede administrerede direktør Troels Rasmussen ved offentliggørelsen af undersøgelsen.
““Derfor er det dybt beklageligt, at vi har en situation lige nu, hvor de mest entreprenante faciliteter tilsyneladende er de hårdest ramte.””
Selv om de offentlige faciliteter set udefra ofte henregnes som en del af den offentlige sektor, har de altså ofte en kompleks blandingsøkonomi. Undersøgelsen dokumenterer, at mange faciliteter trods regeringens forskellige hjælpepakker er langt fra at have tilvejebragt den økonomi til at klare den aktuelle nedlukning, som de har behov for.
En tredjedel af landets faciliteter – typisk de kommunale - opfylder ikke kriterierne for at søge hjælpepakkerne. Blandt de øvrige opfatter 30 pct. af faciliteterne de forskellige hjælpepakker som ’utilstrækkelige’ eller ’helt utilstrækkelige’.
Ledelsesmæssige udfordringer
Bekymrende nok har en stor del af faciliteterne endnu ikke søgt hjælpepakkerne eller søgt dialog med kommuner, revisorer el.lign. Den situation kan delvis afspejle, at mange faciliteter ledes af frivillige bestyrelser, som ikke nødvendigvis er forberedte på den aktuelle, potentielt livstruende situation i mange haller.
Også kommunale haller, som i første omgang er i en mere tryg økonomisk situation, ser ind i en fremtid, hvor trængte offentlige budgetter uundgåeligt vil søge efter besparelser eller forvente stærkere fokus på proaktiv drift og folkesundhedsmæssige effekter af faciliteterne.
Idrættens Analyseinstitut kunne den 7. maj offentliggøre en sideløbende undersøgelse af befolkningens motions- og sportsvaner under Corona-krisen, som viste, at antallet af idrætsaktive voksne danskere under krisen har ligget på et kritisk lavt niveau på bare 39 pct. – svarende til blot lidt mere end halvdelen af den målsætning, de store idrætsorganisationer og mange kommuner i de senere år officielt har sat for idrætsdeltagelsen.
Undersøgelsen blandt landets idrætsfaciliteter understreger derfor, at snart sagt alle idrætsfaciliteter i landet kigger ind i store økonomiske eller ledelsesmæssige udfordringer.
Uddybende information:
Undersøgelsen ’Idrætsfaciliteterne under sundhedskrisen’ er udført af LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus i partnerskab med Lokale og Anlægsfonden, Halinspektørforeningen, DGI og Idrættens Analyseinstitut.
Hent materiale om Webinar 1 den 7. maj i serien ‘Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen:
Se sammendrag af undersøgelsen ‘Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen’ ved Lars Steen Pedersen, LSP Resolve og Henrik H. Brandt, Idrættens Konsulenthus.
Se oplæg fra Troels Rasmussen, konstitueret adm. direktør i DGI.
Se oplæg fra Henrik Høy-Caspersen, formand Halinspektørforeningen.
Download optagelse af hele seminaret fra Zoom. (Password: 2k?!X3H4 ).
Læs mere og deltag også i to webinarer om ‘Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen’ den 13. og 15. maj kl. 10.30-12.00.
Onsdag den 13. maj kl. 10.30-12.00:
Tilmelding og info her:
Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen. Hvad gør vi nu? Faciliteternes lange vej gennem sundhedskrisen, der blev til en økonomisk krise.
Fredag den 15. maj kl. 10.30-12.00:
Tilmelding og info her:
Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen. Sundheden og de mentale barrierer for fremtidens fysiske fællesskaber.
