Idrætten under sundhedskrisen: For mange aktører i idrætten handler alle bestræbelser lige nu om kortsigtet likviditet – og om at holde konkurserne på afstand. Men den dybt alvorlige situation indeholder også glimt af kreativitet og håb om bedre tider. Loyalitet og et godt forhold til kunder og medlemmer betaler sig nu.
Dagsordenen blandt aktørerne i dansk idræt i disse uger handler ikke kun om den for idrætten helt naturstridige samfundsmæssige dagsorden om at holde fællesskaber og fysiske forsamlinger på afstand. Dagsordenen for mange aktører i idrætten handler mere jordnært om at holde slunkne pengekasser, tab af jobs og et hav af truende konkurser på mest mulig afstand som følge af den næsten totale nedlukning af idrætten under den verdensomspændende COVID-19 virusepidemi.
Idrætten i Danmark er et vidt begreb med mange forskellige aktører. Hensigten med online-seminaret ’Idrætten og sundhedskrisen. Krisens konsekvenser’, som blev afviklet den 2. april med konsulentfirmaerne Sports Marketing Network og Idrætten Konsulenthus som vært, var netop at skabe et bredt overblik over sundhedskrisens konsekvenser for aktørerne i den danske idrætssektor.
Tre online-seminarer om Idrætten og sundhedskrisen
Alene, men i fællesskab Løbet. Et af mange eksempler på idérigdommen under sundhedskrisen.
Se præsentationer og information om Seminar I og læs mere om de kommende seminarer her
Beretningerne fra de inviterede oplægsholdere fra forskellige delsektorer var dystre og prægede af en udvikling, som ændrer sig fra dag til dag. Men heldigvis var der også glimt af håb for idrættens potentiale i samfundet på længere sigt.
Fitnesscentre på spanden
”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se et hav af konkurser blandt de private fitnesscentre. Det er bare et spørgsmål om tid. Regeringens støttepakker hjælper mange til at klare sig lige nu, men det hele kommer an på varigheden af tvangslukningerne. Sommer er normalt lavsæson i forvejen, hvor mange sætter deres medlemskab i bero og trækker udendørs. Hvis krisen rækker ud over det, er branchen virkelig på spanden,” vurderede Thor Wowk Larsen, der som partner og konsulent i CMS Denmark lever af at rådgive private fitnesscentre og specialiserede operatører som f.eks. udbydere af yoga, crossfit og personlig træning.
“Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se et hav af konkurser blandt de private fitnesscentre. Det er bare et spørgsmål om tid”
I Danmark findes efter mange års ubrudt vækst næsten 1000 private fitnesscentre. Mere under radaren i en fragmenteret branche findes samtidig et utal af trænere og instruktører, som ernærer sig som selvstændige og ofte stykker flere mindre jobs sammen til et levebrød. Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 1.850 årsværk i fitnesscentre og 4.200 beskæftigede i alt, men mange af de personlige trænere går under radaren i denne ’branchekode’.
“Der er et stort mørketal lige som med COVID-19, og de personlige trænere er på spanden, mildest talt,” sagde Thor Wowk Larsen.
Regeringens hjælpepakker hjælper mange fitnesscentre et stykke ad vejen med de faste omkostninger og lønkompensation, men den helt store udfordring lige nu er likviditet.
Fitnesscentre, yogastudier og personlige trænere er ekstremt hårdt ramt af idrættens nedlukning under sundhedskrisen. De centre, som har formået at opbygge gode relationer til medlemmerne, kommer bedst gennem krisen. Foto: Anupam Mahapatra, unsplash.com
”I begyndelsen af krisen tilbød mange fitnesscentre deres medlemmer at sætte medlemskabet i bero, som de har ret til. Jeg har rådet mine kunder til at kommunikere ud, at hvis medlemmerne vil have et center at vende tilbage til, så skal de ved blive at betale deres medlemskab. Mange centre høster lige nu frugten af, at de har været gode til at skabe sammenhold og stærke fællesskaber. Nogle centre oplever ikke nævneværdig berosætning af medlemskaberne endnu,” sagde Thor Wowk Larsen.
En anden pointe fra Thor Wowk Lasen er digitalisering af fitness-sektoren. Mange centre forsøger under nedlukningen at nå medlemmerne digitalt med apps, online-træning og digitale kampagner, men her bevæger centrene sig ud i et marked, hvor andre fitnessguruer og lækre apps også spiller med i kampen om kundernes gunst. Nogle centre bliver derfor straffet for mange års manglende fokus på at transcendere ydelsen til kunderne ud over de fysiske tilbud bag centrets fire vægge. Vigtigheden af digitalisering af ydelserne i fitness-sektoren vil derfor blive tydeliggjort af den aktuelle krise.
Idrætscentre: Likviditeten er hårdt presset
Fitnessbranchens udfordringer med afhængighed af rent privat finansiering går på mange måder igen blandt landets idrætscentre. Umiddelbart er kommunale idrætscentre mest trygge, fordi kommunerne fortsætter de normale bevillinger under krisen, men både kommunale og selvejende eller fondsejede idrætsfaciliteter oplever store udfordringer.
”De mest progressive idrætscentre oplever lige nu de største udfordringer. Udfordringen lige nu er ikke at få udbetalt de sædvanlige lokale- og driftstilskud fra kommunerne, men derimod bortfaldet af mange centres store egenomsætning,” sagde Lars Steen Pedersen, der som rådgiver for idrætsfaciliteter og idrætsforbund og formand for blandt andet de fondsejede DGI-huse i Aarhus, Herning og Vingsted har hænderne fulde af ren og skær krisestyring.
”I DGI-Huset i Aarhus udgør de kommunale tilskud kun 8 pct. af vores samlede omsætning på 20 mio. kr. Vi var i god gænge med 6.000 medlemmer og 280.000 årlige gæster, men vi har i disse uger de første lukkedage overhovedet siden 2004. Det handler på kort sigt kun om at komme igennem krisen med vand under kølen: Hjemsendelse af personale, genforhandling af alle kontrakter, animere medlemmer til fortsat at betale for deres medlemskaber. Det drejer sig om likviditet. Ellers kan vi være ‘history’, når krisen er forbi,” sagde Lars Steen Pedersen.
DGI-Huset i Aarhus arbejder med forskellige fremtidsscenarier. Det mest realistiske handler om en stille genåbning på indeks 30 i juni, stigende til måske indeks 90 i december. Vi regner med at være slået ud af det udviklingsspor, vi havde gang i, i mindst halvandet år,” sagde Lars Steen Pedersen.
Hvilket marked og hvilke behov venter forude for en facilitet som DGI-Huset på den anden side af krisen? Ingen ved det lige nu.
Der er også spændende perspektiver i at arbejde med fremtidsscenarier i forhold til fremtidens idrætsmarked og fremtidens konstellationer.
“Ikke at gøre noget lige nu, men bare at lukke ned. Det er ikke godt nok, og det er de fleste ledere nok bevidste om”
”Ikke at gøre noget lige nu, men bare at lukke ned. Det er ikke godt nok, og det er de fleste ledere nok bevidste om. Vi får som ledere i sektoren et nyt punkt til vores CV, hvis vi kommer gennem denne situation på de vilkår, der gælder lige nu,” sagde Lars Steen Pedersen.
Landets idrætscentre er meget forskellige i ejerskab og ledelse. Centrene har en blandingsøkonomi. Lige nu vækker det stor bekymring i branchen, at idrætscentre med under 50 pct. i egenfinansiering, fordi kommunale betalinger til skolebrug og foreningers lokaletilskud udgør mere end halvdelen af omsætningen, ikke er omfattet af regeringens støttepakker overhovedet. Disse fleste centre har en beskeden egenkapital og kan i mange tilfælde været stærkt konkurstruede.
Eventmarked under sorte skyer
På eventmarkedet er situationen ligeledes broget. IF Sparta Atletik og Motion er ikke blot en af landets stærkeste og største lokale idrætsforeninger på Østerbro i København. Foreningen har investeret 60 mio. kr. i egne atletikfaciliteter og er desuden en stor arbejdsplads som en af de allerstørste løbsarrangører i Europa.
For nylig måtte IF Sparta aflyse det 41. københavnske marathonløb, som var planlagt til den 17. maj. Regeringens hjælpepakke til aflyste events med over 1000 deltagere/tilskuere kommer til at afbøde det værste tab på allerede afholdte udgifter til løbet (ca. 2 mio. kr.), men det budgetterede overskud kompenseres ikke. Hvad venter forude for andre af Spartas gigaevents som DHL-Stafetten og Copenhagen Half Marathon efter sommerferien?
”Aflysningerne går ud over vores egne indtægter, men vi sender altså også over tre mio. kr. om året videre til andre idrætsforeninger, som hjælper ved vores arrangementer. Vi havde investeret stort i at opbygge en international ‘label’. Mister vi nu den? Lige nu er alle verdens store marathonløb nærmest flyttet til samme måned i efteråret. Kommer folk til at være tilbageholdende i forhold til store events? Vi havde investeret massivt og var helt oppe på 47 pct. udenlandske deltagere i marathon og halvmarathon, så vi er også afhængige af, at hele verden først skal i gang igen,” sagde direktør Dorte Vibjerg fra IF Sparta Atletik og Motion.
Løb - alene - har tilsyneladende fået en genopblussen under sundhedskrisen. Ligger her et nyt marked for de motionsløbsarrangementer og idrætsudbydere, som lige nu er hårdt ramt? Foto: Jenny Hill, unsplash.com
Som de bedste fitnesscentre har også mange foreninger oplevet stor loyalitet fra medlemmerne og løbsdeltagerne.
”Vi har givet både medlemmerne og løbsdeltagerne valget, om de vil kompenseres. Mange vender positivt tilbage. De tilmeldte deltagere til Copenhagen Marathon skriver, at selvfølgelig er vi med jer i 2021 i stedet, så vi kan overføre tilmeldingen,” sagde Dorte Vibjerg.
På positivsiden tæller også, at danskerne bedømt på gadebilledet i mange byer i den grad har fundet vandre- og løbesko frem under sundhedskrisen - til dels i mangel af andre muligheder. Kunsten for foreninger og evantarrangører som IF Sparta bliver at tappe ind i de nyfundne eller genfundne løbeglæde hos mange borgere på den anden side af krisen.
Dansk Skoleidræt risikerer afvikling
På online-seminaret deltog også Dansk Skoleidræt, som har aflyst skolearrangementer med forventet ca. 15.000 deltagere i de kommende måneder, lige som indtægtsgivende kurser ikke kan gennemføres.
I forvejen havde Dansk Skoleidræt flere fondsfinansierede initiativer, som det bliver vanskeligt at gennemføre og forlænge, lige som hele debatten om 45 minutters daglig bevægelse og motion såvel i idrætstimerne som i andre af skolernes fag får et kæmpe hak i tuden under den igangværende nedlukning.
”Vi var godt i gang med vore politiske bestræbelser på at sikre en større permanent finansiering. Hele målsætningen om at understøtte den samfundsmæssige dagsorden om 45 minutters motion i skolen og med at fremme åben skole samarbejder med idrætsforeningerne er hårdt ramt. Samtidig ser vi nu ind i, at vi skal afvikle store dele af vores organisation med p.t. 24 eksternt finansierede medarbejdere,” sagde generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt på seminaret.
DGI oplever stor usikkerhed
Også konstitueret direktør i DGI Troels Rasmussen har haft særdeles travlt med krisestyring. Landets idrætsforeninger har lukket for alle aktiviteter, og der opstår en lang række spørgsmål og usikkerheder i en sådan situation.
”Der har været en helt konsekvent efterlevelse og forståelse fra foreningernes side om at aflyse events og aktiviteter. Vi er gået fra indledende usikkerhed om, hvordan reglerne skulle fortolkes, til at foreningerne nu kigger fremad med stor usikkerhed om planlagte arrangementer senere i foråret, ture til stævner i udlandet til sommer, overvejelser om økonomi, årshjul, medlemmer og sponsorer,” forklarede Troels Rasmussen.
Mange foreninger har væsentlige indtægter fra arrangementer med under 1000 deltagere, som p.t. ikke er omfattet af kompensationsordningerne. Dette spørgsmål er fortsat på bordet i forhandlinger mellem idrætsorganisationerne og kulturministeriet om behovet for yderligere hjælp til idrætten.
Til den gode side var mange af vinteridrætterne som gymnastik, håndbold osv. tæt på sæsonafslutningen, da nedlukningen kom. Andre idrætsgrene som tennis og fodbold står foran stor usikkerhed om, hvorvidt den almindelige virksomhed overhovedet kommer i gang i foråret. Hvad bliver konsekvenserne for kontingentindtægterne og medlemstallene? Ingen ved det helt endnu.
Fællesskaber vil fylde mere?
Hvis man overhovedet kan eller tør løfte blikket ud over de kortsigtede helt fundamentale udfordringer med at få mange aktører i idrætten forbi nedlukningen uden konkurser og nedsmeltninger, kan der dog også vente positive konsekvenser af sundhedskrisen.
Det var et af de aspekter, som projektchef Jon Gerner fra Nordea-fonden lagde vægt på i sit indlæg på seminaret.
“Den gode velkomst og de gode fællesskaber kommer til at fylde endnu mere fremover”
”Vi støtter i fonden ’det gode liv’ med over 500 mio. kr. om året. Vi har ikke opskriften på det gode liv, men har den filosofi, at det er noget, vi skaber sammen. Men netop det lille ’sammen’ har det svært i øjeblikket, og vi hører fra mange støttemodtagere, at: ’Hold da op, hvor er vi på den lige nu!’. Jeg kan godt spørge mig selv, om alle de ildsjæle, vi arbejder med, kan holde til presset efter sundhedskrisen? Mange af dem er virkelig frustrerede lige nu. På den anden side oplever vi også en enorm idérigdom. Man laver apps, træninger på nettet, rykker sammen og viser lysten til fællesskabet. Den fællesskabskraft tror jeg, idrætsforeningerne og andre aktører i idrætten kan slå på og være eksponenter for. Den gode velkomst og de gode fællesskaber kommer til at fylde endnu mere fremover,” forudsagde Jon Gerner.
Online-seminaret ’Idrætten og sundhedskrisen. Krisens konsekvenser’ den 2. april var det første af tre online-seminarer, hvor Sports Marketing Network og Idrættens Konsulenthus sammen med inviterede gæster tager fat i udfordringer og potentialer for idrætten ved den igangværende sundhedskrise. Tilmelding er fortsat åben til seminaret ’Idrættens rolle under sundhedskrisen’ den 6. april kl. 13.00-14.15 og seminaret ’ Operation Kickstart. En styrket idrætssektor på den anden side’ den 8. april kl. 13.00-14.15. Læs mere om program og tilmelding her.
