Det var ikke idrætsorganisationernes fælles løfte om at få hele landet i bevægelse gennem ’Bevæg dig for livet’, men derimod klassiske temaer fra eliteidrætten, der prægede årsmødet hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Indførelsen af en etisk komité med tilhørende whistleblower-ordning i DIF-idrætten skete med fremragende timing i forhold til den verserende sag om spiseforstyrrelser og uetisk træneradfærd i eliteidrætten
Engang i tidernes morgen delte idrættens centrale organisationer sig efter anskuelse.
Man kan nemt komme til at glemme de grundlæggende forskelle på idrætssyn og fokus hos DIF og DGI i en tid, da de udadtil koordinerer de idrætspolitiske bevægelser i en grad, så selv DGI’s formand vælger at signalere vild begejstring over investeringerne i den kommende Tour de France-start i Danmark, selv om det franske cykelcirkus vil kollidere direkte med DGI’s Landsstævne i 2021.
DIF’s årsmøde i Brøndby den 4. maj i Brøndby blev derfor som en rejse tilbage til ’DIF Classic’, hvor man fik forskellene i idrætsligt fokus mellem visionspartnerne tydeligt demonstreret. Tilmed et DIF Classic i god form, hvor eliteidrætten i al dens fascination og med alle dens indbyggede faldgruber i høj grad prægede årsmødet.
Muligvis fylder den fælles vision ’Bevæg dig for livet’ det hele i den fælles eksterne kommunikation fra DIF og DGI på breddeidrætsområdet. I hverdagen optager ’Bevæg dig for livet-samarbejdet’ bare ikke sindene specielt meget hos DIF’s 62 specialforbund. Det kom årsmødets temaer og tiltag i mange henseender til at understrege.
Krav om oprydning
Op til årsmødet stjal de uetiske faldgruber ved eliteidrætten i stedet overskrifterne som følge af DR’s tema med en række afsløringer af uetisk træneradfærd i svømning og andre idrætsgrene, hvor mange eliteatleter tilsyneladende har fungeret under et autoritært trænerregime med særdeles usund fokus på kropsvægt og deraf følgende udfordringer med spiseforstyrrelser og mentale lidelser hos tidligere og nuværende eliteatleter.
Kulturminister Mette Bock (LA) talte dunder til DIF og eliteidrætten om at få ryddet op i nogle af de forhold, som DR-kampagnen har afsløret i svømning og andre idrætsgrene, og DIF-formand Niels Nygaard tog fra talerstolen kraftigt afstand fra de afslørede metoder.
”Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i DIF på det skarpeste afstand tager afstand fra de metoder og den træneradfærd, som tidligere og nuværende svømmere har beskrevet,” sagde Niels Nygaard i sin mundtlige beretning.
Man kan diskutere om ikke også Kulturministeriet med dets direkte ansvar for eliteidrætsloven og den statslige institution Team Danmark har et stykke hjemmearbejde at gøre i balancegangen mellem medaljehunger og eliteidrættens sociale og etiske dimension.
Man insisterer jo i den danske idrætspolitik konsekvent på, at det er godt for alle at være med i ’foreningsidrættens sunde fællesskaber’. Derfor gør det naturligvis ondt i selvforståelsen, når disse fællesskaber fra tid til anden slet ikke er så sunde endda. Når spiseforstyrrelser, match-fixing, krisen i international antidoping samt konflikter mellem forbund og landsholdsatleter fylder så meget, som det var tilfældet på dette årsmøde.
Kriserne gør dog ikke mere ondt, end at såvel Niels Nygaard som kulturminister Mette Bock begge naturligvis især fremhævede de positive sider ved eliteidrætten i deres årsmødetaler. Ikke mindst VM i håndbold i Danmark/Tyskland i vinter, hvor det danske herrelandshold lagde gaderne øde og vandt den første VM-guldmedalje nogensinde, men også andre flot afviklede events som VM i ishockey, VM i cross country og VM i sejlsport fik en fremtrædende plads i Niels Nygaards beretning.
DIF Classic er i topform med kommende investeringer i nationale elitesportscentre i samarbejde med Team Danmark og rekordstor ekstern finansiering fra eksterne sponsorer af eliteidrætten. Man har en kommende DM-uge på vej i 2021 efter svensk forbillede, hvor en lang række idrætsgrene samler mesterskaberne i samme by og skaber en attraktiv fælles begivenhed, og man har et tiltag i bedste olympiske ånd som Skole-OL, der hvert år vokser i volumen og brandingværdi.
Reformer med god timing
DIF kunne i forbindelse med DR-afsløringerne prise sig lykkelig for, at man i de seneste år har gennemført et grundigt stykke arbejde med at reformere DIF’s forvaltningsstrukturer efter moderne good governance-standarder.
Årsmødet vedtog som udløber af reformarbejdet nye regler som eksempelvis tidsbegrænsning på 12 år på de forskellige bestyrelsesposter samt ikke mindst oprettelsen af en etisk komité med en uafhængig whistleblowerordning.
DIF havde altså svaret på svømmeskandalerne på rede hånd i form af etisk komité og whistleblowerordning. Ikke det ringeste sammentræf, når det nu skulle være.
Næse for signalgivning
I det hele taget har DIF med den allestedsnærværende public affairs-afdeling udviklet en fintfølende næse for aktuelle udfordringer og den nødvendige politiske signalgivning gennem løbende lancering af nye strategier, politikker og events og nøje afmålte photo opportunities ved de rette lejligheder for de ansvarlige ministre og politiske ordførere.
Det virker hver gang. Ofte er DIF slet ikke first mover i praksis, men når først man går på banen med hele PR-maskineriet, kommer det oftest til at se sådan ud i Christiansborg-politikernes optik.
DIF signalerer, at man er helt med på noderne som eksempelvis gennem innovations-tiltaget DIF19 Sport Hack, der blev afholdt i forbindelse med årsmødet med finale på selve årsmødet og besøg af forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V). Et vellykket arrangement, men også et klart signal om at mange igangværende private planer om at etablere idrætsrelaterede start up hubs i Danmark kan få det svært.
Man har i de seneste måneder ligeledes taget Esport til sig med en attitude, som har man aldrig lavet andet. Oplevet fra den etablerede del af Esportsmiljøet virker det som en rød klud, at det pludselig er DIF og DGI, der hævder at tegne Esporten, når en minister kommer forbi. Men omvendt kan DIF hjælpe med at skaffe opmærksomhed og midler til området.
DIF er ligeledes på forkant med den politiske signalgivning gennem ambitionerne om at skabe en national platform for udsatteidrætten, selv om platformen langt fra dækker hele det brede udsatteområde. Mange aktører på udsatteområdet frygter at blive kørt over af DIF, der indtil for nylig ikke ligefrem var frontløber, når det kom til idrættens samfundsansvar. Meget belejligt blev Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) på årsmødet kåret til ‘Årets Specialforbund’. DAI har altid været DIF’s sociale samvittighed uden altid i praksis at nyde den store opbakning på de indre linjer i Idrættens Hus.
Hvad venter forude?
DIF har i de senere år optrappet gevaldigt på facilitetsområdet, og et ønske om en ’national investeringsplan’ for idrætsfaciliteter blev luftet i Niels Nygaards beretning. DIF’s velsmurte politiske maskine taget i betragtning kan man ikke afvise, at investeringsplanen ligger højt i skuffen i en kommende regering, hvis der skal lanceres nye tiltag på idrætsområdet efter det kommende Folketingsvalg?
Bevæg dig for livet
Til gengæld kniber det stadig for DIF og DGI at levere resultater ’nede på halvgulvet’ i samarbejdet om ’Bevæg dig for livet’. Visionen flytter ikke substantielt på idrætsdeltagelsen, og tilmed er der bag kulisserne stigende irritation i flere af de involverede specialforbund hos DIF over samarbejdet i praksis med DGI på visionsområdet.
Men selv, hvis der skulle opstå åbne sprækker i ‘Bevæg dig for livet’ kampagnen, har DGI langt mere prestige på spil end DIF i ’Bevæg dig for livet’. Som årsmødet tydeligt viste, har DIF ganske enkelt flere strenge at spille på end DGI, fordi DIF foruden breddeidrætten også forvalter eliteidrættens fascination og prestige på godt og ondt.
Selv når det kikser som i forbindelse med svømmesportens aktuelle tur i oprørte vande, har man beredskabsplanen klar med lanceringen af en whistleblowerordning og etisk komité. På den måde blev årsmødet en demonstration af et DIF, som fortsat sidder tungt på den idrætspolitiske dagsorden.S