Konference: Videncenter for Folkeoplysnings konference i Aarhus den 11.-12. september efterlod indtryk af en folkeoplysende sektor, som gerne vil bryde murene ned og skabe nyt liv, men som skal lege meget mere med frivillighed, nye strukturer og nye partnere.
Af Henrik H. Brandt, journalist og stifter af Idrættens Konsulenthus
”Vores kursister hedder i gennemsnit Kirsten, og hun er 63 år,” lød det humoristisk fra en af aftenskoleverdenens mest dynamiske skikkelser, Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning i Aalborg under en af mange spændende sessioner på Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) konference ’Folkeoplysning i forandring III’ i Aarhus den 11.-12. september.
Nu er der absolut ikke noget galt i at have tilfredse kursister som Kirsten, der lærer en masse, kommer i vanvittigt godt humør og i det hele taget stortrives med de tilbud, landets aftenskoler kan tilbyde. Der er stadig mange som Kirsten, og landets aftenskoler har det trods nedgang i antal aftenskoler og stagnation i aktiviteten mange steder ganske godt, kunne man forstå på nogle af de mange tal og analyser fra Vifo, som blev offentliggjort på konferencen.
Så langt så godt. Tilfredsheden ændrer bare ikke på, at selv om aftenskolerne og deres kursister ældes nok så meget med ynde og måske i det store hele har det udmærket, især i byerne, er det i disse år andre former for mere ubevidst folkelig oplysning og folkelige fællesskaber, som buldrer frem, og som aftenskolernes lokale bestyrelser og velprøvede strukturer tilsyneladende ikke helt formår at holde trit med.
Når aftenskolen ikke er en aftenskole
I den forbindelse var et par af konferencens sessioner, ’når aftenskolen ikke er en aftenskole’ umiddelbart en stor inspiration og måske også en øjenåbner for flere af de tilstedeværende aftenskoleveteraner.
Her kunne man møde en flok aktører, der alle væltede sig i ’kursister’, frivillighed og spændende aktiviteter uden at spekulere dybere over de kommunale rammer og på, om de egentlig var en aftenskole, en forening eller, hvad de egentlig var. Aftenskolernes hyppige diskussioner om tilskudsbrøker og løncirkulærer havde de ikke tid til at bekymre sig om. De skulle videre.
Vi mødte strikkedronningen Anette D, som ”ganske enkelt ikke havde råd til at undervise på aftenskolerne”. Hun havde vel haft sine 10.000 kursister igennem, skrevet 27 strikkebøger og afholdt både studieture og strikkeevents som det hjemme i Todbjerg nord for Aarhus, hvor 1500 strikkeentusiaster satte landsbyen på den anden ende og strikkede løs, mens Annette fra scenen som en anden spinningguru fra Les Mills holdt release party for de nyeste strikkekoncepter. Husflidsscenen vrimler med rockstjerner og store events, kunne man forstå. Hvem skule nu have troet det?
Og så var der ungdommen. Anton vidste ikke helt, hvad han kastede sig ud i som 16-årig, da han og vennerne sådan lidt af lyst begyndte at arrangere gadefester, som rask væk trak 5.000-10.000 deltagere, men fem år senere har de etableret sig i Aarhus Volume. Man kan bare byde ind med musik, gastronomi, kunst eller idræt under paraplyen. Bare man laver noget. Hangarounds, som bare er hangarounds og ikke byder ind med noget, gider de ikke rigtigt, men det lød nu heller ikke særlig kedeligt at være med til at lave fest i gaden i selskab med Anton og hans foretagsomme venner. Hvilken traditionel forening, det være sig fodboldklubben eller aftenskolen, ville ikke kunne få et uundgåeligt skud vitaminer ud af at chille lidt med Albert og vennerne og bryde de sædvanlige strukturer?
Frivillighed var heller ikke et tema for Villads fra Foretagsomheden. Småskøre studerende, der gerne vil lære at bruge hænderne og få de klassiske håndværk ind under huden. De arrangerer ’arbejdsfester’ ude på landet, hvor oplæring i alt fra tømmerarbejde til mjødbrygning sker peer to peer. Løn, frivillighedsstrategier, tilskudsbrøker, medlemslister og den slags er ikke på dagsordenen. Det skal bygges og brygges væk.
Mikey fra den aarhusianske afdeling af Coding Pirates var heller ikke ligefrem kedelig, selv om foreningens formål om at inspirere børn og unge til kreativ brug af teknologi og it måske nok må lyde lidt fremmed for Kirsten på 63 år og de andre stamkunder nede i aftenskolen. Ikke desto mindre har Coding Pirates over 1000 frivillige it-forstandige voksne, der hjælper små 2000 børn + de over 2000 på venteliste med computerteknisk dannelse og fede events. Diskussioner om instruktørlønninger og den slags. Ikke her.
Opgør med lønstrukturer?
Tilsammen gav konferencen glimrende eksempler på både innovation og nye tanker inden for den etablerede folkeoplysende verden – og på galskab og ungdommeligt gå på mod uden for de etablerede miljøer. Der er knaster og gnister i samspillet mellem kommunale kulturtilbud, biblioteker, kommercielle udbydere, aftenskoler og anarkister, men alt andet lige har de nok mere at give hinanden, end de tager fra hinanden.
En af konferencens ældre deltagere med mange års erfaring fra bestyrelsesarbejde i hovedstadens aftenskolemiljø kløede sig lidt i håret under mødet med de unge ’folkeoplysere’ og konkluderede, at det nok blev nødvendigt at kigge aftenskolernes måde at omgås frivillighed lidt efter i sømmene…
Det havde han på alle måder ret i. Hvis aftenskolernes velafprøvede strukturer og erfaringer i fremtiden kan mødes lidt oftere med anarki og iværksætterkultur, og man både fra lovgiverside og hos de nuværende ’magthavere’ i folkeoplysningsområdets velafprøvede strukturer kan finde ud af at kommunikere bedre med nye målgrupper og bryde flere barrierer ned på kryds og tværs af sektoren, kan de kommende år måske blive en ny guldalder for folkeoplysningen som koncept?
Kirsten på 63 kan glæde sig. Når hun om føje år møder endnu flere typer som Albert, Mikey, Villads og strikkestjernen Annette D på den lokale folkeoplysningsscene, kommer hun til at gå hjem fra undervisningen endnu mere glad i låget, end hun gør i dag.
Bonusinfo:
Videncenter for Folkeoplysning lancerer i de kommende måneder et nyt fagligt netværk på tværs af folkeoplysningssektoren, Vifo Forum. Læs mere på vifo.dk >>