Materiale fra: Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen. Få det bedste ud af hjælpepakkerne

Find materiale fra Halinspektørforeningen og Idrættens Konsulenthus’ online-seminar ‘Få det bedste ud af hjælpepakkerne’. Seminaret den 24. juni kl. 13.00-14.30 . Seminaret gav et overblik over udfordringer og muligheder med de aktuelle hjælpepakker samt gav faciliteternes ledere viden og redskaber til at få det bedste ud af de forskellige økonomiske hjælpepakker, som skal afbøde de alvorlige økonomiske konsekvenser af måneders nedlukning under sundhedskrisen.

Dette triste syn har præget landets idrætsfaciliteter hele foråret. Online-seminaret den 24. juni skal hjælpe faciliteterne med at komme til bunds i mulighederne og udfordringerne ved de forskellige økonomiske hjælpepakker. Foto. Henrik H. Brandt

Dette triste syn har præget landets idrætsfaciliteter hele foråret. Online-seminaret den 24. juni skal hjælpe faciliteterne med at komme til bunds i mulighederne og udfordringerne ved de forskellige økonomiske hjælpepakker. Foto. Henrik H. Brandt

Undersøgelsen ‘Idrætsfaciliteterne under sundhedskrisen’, som LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus i samarbejde med blandt andre Halinspektørforeningen gennemførte blandt landets idrætsfaciliteter i ugerne efter påske, tegnede et dystert billede af de økonomiske konsekvenser for landets idrætsfaciliteter af flere måneders nedlukning under Covid-19 epidemien.

Samtidig viste undersøgelsen, at en del selvejende faciliteter eller kommunale faciliteter med eksterne indtægter ikke helt var i gang med at søge de forskellige statslige hjælpepakker. Undersøgelsen viste desuden, at hjælpepakkerne i mange tilfælde ikke dækkede de reelle behov.

På baggrund af denne alvorlige situation inviterede Halinspektørforeningen i samarbejde med Idrættens Konsulenthus til online-seminaret ’Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen: Få det bedste ud af hjælpepakkerne', hvor vi helt lavpraktisk kiggede på de forskellige hjælpepakker og gav faciliteterne mulighed for at stille spørgsmål om de forskellige ordninger. Seminaret gav et indblik i de udfordringer, facilitetererne oplever med hjælpepakkerne.

Til at hjælpe os med at besvare spørgsmålene havde vi administrerende direktør John Linnemann fra Ri Statsautoriserede Revisorer, som er en revisionsvirksomhed med fokus på fonde, selvejende institutioner og foreninger. Ri har under hele Corona-krisen hjulpet Halinspektørforeningen med at rådgive faciliteterne.

Find materiale fra seminaret:
Download præsentation fra Henrik H. Brandt, Idrættens Konsulenthus

Download præsentation fra John Linnemann, Ri Statsaut. Revisorer

Gense webinaret på video på Vimeo. Brug dette link.

Program:
Seminaret finder sted online på ’Zoom’ på onsdag den 24. juni kl. 13.00-14.30. Du får tilsendt et link til arrangementet i god tid inden arrangementet.

13.00-13.10. Velkomst og kort introduktion til undersøgelsen ved Henrik H. Brandt, Idrættens Konsulenthus
13.10-13.20. Velkomst og kort introduktion til Halinspektørforeningen og foreningens arbejde under Corona-krisen ved Henrik Høy-Caspersen, formand Halinspektørforeningen
13.20-13.45. Kort gennemgang af de væsentligste hjælpepakker ved Administrerende direktør John Linnemann i Ri Statsautoriserede Revisorer – revisionsvirksomhed med fokus på fonde, selvejende institutioner og foreninger.
13.45-14.30. Spørgetime og kommentarer. Vil du gerne sende dit spørgsmål på forhånd, kan du sende det til henrik.brandt@idkon.dk

Undersøgelsen 'Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen' er gennemført af LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus i partnerskab med Halinspektørforeningen, Lokale og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut og DGI.